Pressemeddelelse KIRK 5020


PRESSEMEDDELELSE
For yderligere information, venligst kontakt: Tine Svane Hansen KIRK telecom A/S Telefon: 7628 1220 eller tsh@kirktelecom.com
Intelligent skønhed fra KIRK telecom
KIRK 5020: Elegant DECT håndsæt, der kombinerer intuitiv brugerflade og moderne design
Horsens, 15. maj 2007 - KIRK telecom, fornylig opkøbt af amerikanske Polycom, har i dag lanceret den seneste tilføjelse til porteføljen af trådløse telefoner til erhvervsbrug. KIRK 5020 håndsættet repræsenterer et stort skridt fremad i den fortsatte udvikling af trådløs håndsætdesign og brugerflade, og er målrettet til brug i administrative arbejdsmiljøer, hvor personalet ofte bruger langt mere end en tredjedel af deres arbejdstid rundt omkring på arbejdspladsen, frem for ved et skrivebord.
Designet tager udgangspunkt i studier af brugere af trådløse håndsæt i job-typiske situationer. For eksempel har kontorpersonale brug for et håndsæt, der er let at have med og som hurtigt kan gøres lydløs, og som kan skelne mellem interne- og eksterne opkald. Sygeplejersker har brug for et let anvendeligt interface til forskellige overvågnings- og beskedsystemer, og en let opsætning af personlige indstillinger.
Resultatet i KIRK 5020 er en let og intuitiv brugerflade, hvor det store farvedisplay giver mulighed for at kommunikere klart ved hjælp af både ikoner og tekst, som mange brugere kender fra deres mobiltelefoner.
Brugerfladen er meget let tilgængelig og gør KIRK 5020 håndsættet meget brugervenligt.
"KIRK 5020 har en ergonomisk betjening og farvedisplayet fungerer godt. Interfacet er logisk opbygget. Jeg ser gode muligheder i at implementere kundespecifikke funktioner og menuer i håndsættet", udtaler Amir H. Fariani, product manager, Voxtream, efter at have testet KIRK 5020.
Barte Risom, Senior consultant fra Condigi Televagt er også begejstret for håndsættet. "Designet er alle tiders, og telefonen er rar at have i hånden. Jeg kan godt lide tasterne, og der er en stor og dejlig farveskærm, hvor man kan se, hvad der står. Menuen er så nem at navigere, at man slet ikke behøver en manual."
KIRK designerne skabte en trådløs telefon målrettet til brug i administrative arbejdsmiljøer. "KIRK 5020 er et stort designmæssigt fremskridt. Dette håndsæt har et mere feminint og stilfuldt udtryk i forhold til vores KIRK 40XX serie, som er en robust serie af håndsæt, der retter sig mod industrielt brug i krævende arbejdsmiljøer med fugt og støv." siger Ole Lysgård Madsen, administrende direktør hos KIRK telecom. KIRK 5020 vejer kun 110 gram, og bruger et lithium-ion batteri med en ekstra lang batterilevetid med op til 20 timers taletid og 200 timers standby-tid.
De vigtigste features ved KIRK 5020 er bl.a. navigationshjul, soft keys, hovedsæt, højtalerfunktion, vibrator, og et valgfrit USB stik i laderen, som muliggør kommunikation direkte mellem håndsættet og en computer. Derudover er der plads til 250 navne i telefonbogen, 40 posteringer i opkaldslisten, 72 karakterer i tekstbeskeder, samt mulighed for integration med forskellige tekstapplikationer.
Om KIRK telecom A/S
KIRK telecom, fornylig opkøbt af Polycom, er en veletableret og førende spiller på markedet for professionelle trådløse kommunikationsløsninger. KIRK telecom udvikler, producerer og markedsfører trådløse løsninger baseret på en række forskellige teknologier. Løsningerne sælges dels som KIRK og SpectraLink brandede produkter, dels som integrerede OEM løsninger. Læs mere på www.kirktelecom.com |